Terrassen var noget af det første vi lavede, dengang vi overtog huset. I år var den blevet så mør, at familien insisterede på, at brædderne skulle udskiftes. Man fik splinter i fødderne og nogle brædder var decideret rådne.
I 2013 lavede vi den første terrasse i lærketræ på trykimprægnerede regler. Så godt 9 år fik vi ud af den. Vi havde valgt ikke at behandle den. Det kunne måske have forlænget dens liv. Til gengæld har vi nu brænde nok til den næste vinter 🙂
Et af problemerne med den var, at efterhånden som tiden gik, svandt træet lidt i størrelse. Det fik skruerne, som ellers var undersænket, til at begynde at stritte op – og det var ubehageligt at gå på. I starten kunne jeg efterspænde, men efter lidt tid knækkede skruerne ofte når jeg forsøgte, så det opgav jeg. Efterhånden som lærketræsbrædderne blev ældre, fik de også tendens til at splintre og jeg har ikke tal på, hvor mange splinter jeg har pillet ud af fødder.
Denne gang valgte vi i stedet at købe varmebehandlet fyr. Det skulle i følge tømmerhandelen være “stort set” lige så godt som trykimprægneret. Det bliver spændende at se, hvor længe det holder.
Vi købte også særlige skruer og tilhørende værktøj, som kører skruerne ned i kanten af brættet. Det var lidt dyrt, men resultatet ser ret godt ud, nu når skruerne næsten ikke kan ses.
Nu spekulerer vi lidt på, hvad der egentlig er mest bære dygtigt. Hvis vi smører træbeskyttelse på, holder det jo nok længere, men vi kan ikke bruge det i brændekomfuret bagefter – det skal bortskaffes til deponi. Men til gengæld med den kortere levetid følger der jo også en større miljøbelastning, når der skal fældes, transporteres og varmebehandles en gang nye brædder.