Jeg har gennem mange år haft nogle servere ståede på loftet i et lille loftsrum. Det var rigtige servermaskiner, så de larmede lidt – især når det er varmt. Familien var ikke begejstret, og især min ene datter, kunne høre på blæserne hvornår backup processen startede hver nat.
Maskierne var aldrene og jeg tænker at nogle moderne maskiner kunne klare det samme med lidt mindre strømforbrug. Jeg har derfor nu købt tre kinøjser maskiner og monteret dem på væggen. De har ingen blæser og bliver ret varme på overfladen. Jeg er spændt på om de klarer den til sommer, når der er 40° i rummet.
Vi går mange ture i klinteskoven tæt på huset. Det er på alle årstider, og den er helt sikkert også meget smuk om vinteren, så I får lidt skovbilleder fra de sidste par dage.
Vi gik tur i den kølige vintersol. Den bladløse skov giver længere udsyn, og solen trænger helt ned i skovbunden. Der er lidt grønt i form af mos og græs.
Selv om vi kender skoven godt, er der altid en ny tur og et nyt hjørne at udforske. Men den samme rute forandrer sig også i takt med årstiden.
Terrassen var noget af det første vi lavede, dengang vi overtog huset. I år var den blevet så mør, at familien insisterede på, at brædderne skulle udskiftes. Man fik splinter i fødderne og nogle brædder var decideret rådne.
I 2013 lavede vi den første terrasse i lærketræ på trykimprægnerede regler. Så godt 9 år fik vi ud af den. Vi havde valgt ikke at behandle den. Det kunne måske have forlænget dens liv. Til gengæld har vi nu brænde nok til den næste vinter 🙂
Et af problemerne med den var, at efterhånden som tiden gik, svandt træet lidt i størrelse. Det fik skruerne, som ellers var undersænket, til at begynde at stritte op – og det var ubehageligt at gå på. I starten kunne jeg efterspænde, men efter lidt tid knækkede skruerne ofte når jeg forsøgte, så det opgav jeg. Efterhånden som lærketræsbrædderne blev ældre, fik de også tendens til at splintre og jeg har ikke tal på, hvor mange splinter jeg har pillet ud af fødder.
Denne gang valgte vi i stedet at købe varmebehandlet fyr. Det skulle i følge tømmerhandelen være “stort set” lige så godt som trykimprægneret. Det bliver spændende at se, hvor længe det holder.
Vi købte også særlige skruer og tilhørende værktøj, som kører skruerne ned i kanten af brættet. Det var lidt dyrt, men resultatet ser ret godt ud, nu når skruerne næsten ikke kan ses.
Nu spekulerer vi lidt på, hvad der egentlig er mest bære dygtigt. Hvis vi smører træbeskyttelse på, holder det jo nok længere, men vi kan ikke bruge det i brændekomfuret bagefter – det skal bortskaffes til deponi. Men til gengæld med den kortere levetid følger der jo også en større miljøbelastning, når der skal fældes, transporteres og varmebehandles en gang nye brædder.
