Huset i Busene

sommerhus – renovering – have – Møn – ture

Nu med nye vinduer

| 1 Comment

Tømreren har været godt i gang på det seneste, og nu har han sat nye vinduer i. De skulle udskiftes på sydsiden af huset, hvor de gamle var pilrådne. På nordsiden var de ikke helt så grelle, men de var gamle, og de blev noget medtaget i vinterens løb, da betonen på gulvet skulle tørre. Vi besluttede derfor, at udskifte vinduerne på både nord- og sydsiden af huset.

Køkkenvinduer udefraDe er lige sat i, så der mangler noget pudsning og finish omkring vinduerne.

Vi havde mange overvejelser om, hvilke vinduer det skulle være. Hvilket materiale, sprossestørrelsen, farve og firma. Det endte med at blive KPK døre og vinduer af træ med de vandrette midtersprosser i alu.
Forside med nye vinduerVi skal også have nye døre, og det bliver i samme serie. De bliver bare først sat i senere, så de ikke bliver beskadiget af håndværkerne under renoveringen. Jeg indrømmer, at jeg gerne ville have haft dem i nu, for det sergodt nok kedeligt ud med den midlertidige nye hoveddør. Men jeg lytter til ekspertisen og venter pænt.

Havesiden med nye vinduerDer skal også ny havedør, men her har vi da en rigtig dør, imens vi venter. De nye vinduer er blevet hvide i stedet for blå, fordi vi synes, at det ser bedre ud. Vi kan jo altid male dem en anden farve siden hen. Vi diskuterer stadig farven på dørene. Skal de også være hvide eller måske sorte? Den gamle hoveddør er sort, og det synes jeg faktisk kunne være flot på de nye også. Klaus hælder mest til hvide døre. Vi må se, hvad det ender med.

Vinduer i køkken

Indvendigt er der kommet helt ny isolering og vinduerne er tapet godt til. Det må være håndværker-gaffa til vinduer eller noget i den retning.

Vindue med blå tapeUden på isoleringen skal der være træpaneler under vinduet og gipsplader for oven.

Det går fremad.

One Comment

  1. Hei. Så fint dere har fått det Ina. Ønsker dere en riktig god sommer !

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield