Huset i Busene

sommerhus – renovering – have – Møn – ture

Den dejligste have på Møn

| 0 comments

I weekenden holdt Haveselskabet havefestival med åbne medlemshaver rundt om i landet. På Møn var der én have, som havde åbent, så den besøgte vi.
Ålebæk forhavenDen ligger i Ålebæk ved Borre, kun 7 km fra vores sommerhus. Det er en landbohave på 8000 m2 med staudehave, frugthave, køkkenhave, blomstereng, nøddegang, woodland og meget mere. En del er omkranset af lave buksbomhække og lidt højere liguster- og bøgehække. Det lyder meget traditionelt, men det er på en nyfortolket måde, så man overraskes gang på gang, når man træder ind i et nyt haverum.
BuksbomhøneDer er ind imellem formklippede figurer, især staudehaven foran huset. De har endnu ikke fået sommerklipningen, så de har et lidt pjusket look.
Cafebord Ligusterbue FrugtbuskeNoget af det mest markante ved haven er alle de klippede hække og buer i svungne former. Jeg er vild med ligusterbuerne, og sådan en må jeg i gang med derhjemme.
AspargesBønnestativ ArtiskokKøkkenhaven er opdelt i felter med buksbomhække. Asparges gødet med tang og tallerkensmækkere imellem. Et bønnestativ af enkle materialer og nogle velvoksne artiskokker. Jeg nød dagen med hænderne i lommen, og lod Klaus styre kameraet.
Træ med eng under
Køkkenhaven med syren i baggrunden Duetræ
Smukke træer og blomstrende buske i massevis. Det nederste er et duetræ med de meget karakteriske blomster.
Rhododenron På det lille grønne skilt står der “Nomineret til årets dejligste have 2015”, og den er ikke kun nomineret mere, for den vandt faktisk TV Fri’s konkurrence for kort tid siden. Her burde jeg egentlig linke til det rigtige sted på TV2 Fri’ hjemmeside, men den er så bøvlet at finde rundt på selv for en bibliotekar/informationsspecialist, så det har jeg opgivet.
Pavillon Vue fra pavillon BuketNede bagerst i haven ligger blomsterengen med tehuset. Det er bygget af genbrugsvinduer fra den gamle pavillon, som lå der, hvor Geocenter Møn nu ligger.
Kvashegn Udsigt fra pavillon Kig mod øst Fra gårdspladsenDer er rigtig mange fine kig igennem og ud af haven.
BlåregnDet blev til mange billeder fra en helt fantastisk have, og det sidste bliver af blåregnen over lysthuset. Her har jeg fået hænderne op af lommen og bladrer i Eva Sandner Gravesen’s smukke bog “Haveelskernes have“. Haven er med i bogen, og den udkom for kort tid siden og kan købes i boghandlen eller lånes på biblioteket. Det er en rigtig nydebog med masser af inspiration og lækre billeder.

Ejernes egen mere detaljerede beskrivelse og flere billeder af haven kan ses på Havefestivalsiden.

Der er også mulighed for at overnatte på stedet i deres B&B. Jeg er sikker på at man sover og drømmer godt i sådanne omgivelser.

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield