Huset i Busene

sommerhus – renovering – have – Møn – ture

De smukke gule roser

| 0 comments

Det er rigtig blevet rosentid, og her er masser af dem. Jeg tror, at det et godt rosenår i år, for jeg har ikke et specielt godt rosentække, og de står rigtig flot i år. Rådyrene har også skånet dem indtil videre. Tak for det. Svigermor var til roser, især røde roser, som der er mange forskellige af rundt om i haven. Men der er også et par gule.

Gul rose

Op ad det gamle skur, egentlig mest inde i skuret, voksede der gul rose. Da vi rev det gamle skur ned, var vi nød til at klippe den helt ned, og i løbet af opbygningen, at det nye skur, blev rosen jævnligt trampet ned. Men den kom sig stille og roligt.

Gul rose tæt på

Nu er den stor og flot og dufter helt vidunderligt. I svigermors havenotater står der, at det er en ældgammel rose, der stod her, da hun flyttede ind for over 30 år siden.

Gul rose helt tæt på

Den er helt gul i midten og bliver mere rosa udad og når den visner.

Anden gul rose

Et par meter væk langs hegnet står en anden gul rose. Den dufter knap så meget, men er også meget smuk.

Anden rose igen

Den har et lidt andet udtryk med større kronblade, og bliver mere bleg inden den visner.

Jeg kender ikke navnene på nogen af dem, men smukke er de.

Visne rosenblade

Dagens afklip af nedvisnende rosenblomster vidner om mængden.

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield