I dag gik turen til Møn igen. Der er altid skønt på Møn, og idag var vejret også helt fantastisk. Første stop var svigermor, som bor i et vildt idyllisk bindingsværkshus tæt på klinten. Det er holdt i gammel stil, og hun er meget glad for sin have, som hun dog ikke magter at gøre så meget ved selv. Jeg tog en tørn i et skyggekrat, hvor ramsløgene skulle synliggøres blandt skvalderkål og brændenælder.
Bagefter fik rosen-krydderurte-bedet en tur, og så var det tid til frokost. Vi havde medbragt brød, ost og lidt af hvert i køletasken. Vi ville gerne sidde ude i det gode vejr. Men så er det at opfindsomheden kommer i spil. Til svigersmors hus og have er der altså ikke noget havebord. Efter lidt eftersøgning i skur og have, fandt vi en trillebør, 2 marmorplader og et par træstykker. Det blev et fint bord 🙂
Bagefter blev der daset i det gode vejr. Vi havde lokket et par af teenagepigerne med.
På hjemturen tog vi et par Mønske loppemarkeder. Jeg fik bl.a. købt en stor zinkbalje, som jeg skal have planter i. Der var også lige et vej-plantesalg, som jeg måtte studere nærmere.
Der var rigtig mange skønne stauder, og sikken et idyllisk hus og have. Jeg kom derfra med en hvid Jakobsstige, der skal stå i mit nyudgravede bed i græsplænen.
En let forespørgsel til svigermor om, at vi kunne forære hende et havebord, faldt absolut ikke i god jord. Det ville skæmme haven, udsigten og alt mulig andet. Hun er en bestemt kvinde. Men trillebøren fungerede jo også fint, og ellers ville et transportabelt campingsæt også være en mulighed 😉
21. maj 2011 at 0:30
Synes også det plantesalg ved vejen ser fristende ud :). Jeg har selv lige fået nogle ramsløg planter med hjem fra et plantemarked – de skal stå i et skyggebed på nordsiden af huset, men vidste faktisk ikke at de fik blomster, som jeg kan se på det øverste billede.
21. maj 2011 at 9:23
Ramsløg får nogle fine hvide løgblomster. De vil desværre ikke gro i min egen have, så jeg nyder dem andre steder 😉
21. maj 2011 at 7:32
Lyder som en skøn dag i det grønne. Sikke en svigermor, hun ved hvad hun vil.
21. maj 2011 at 9:25
Det er en meget betænksom og gæstfri, men også bestemt dame.
21. maj 2011 at 8:05
I har haft en dejlig dag, men et herlig havebord og nye planter til krukker og bede. Hvad kan man mere forlange…
Ha endnu en skøn dag derude..
21. maj 2011 at 8:25
Det var da et vidunderligt indlæg – tak for synet 🙂
Det ser idyllisk ud ved plantesalget – vi bor selv i et bindingsværkshus med stråtag, og jeg kan slet ikke stå for sådanne huse 😉
21. maj 2011 at 21:47
Det lyder som om det var en rigtig god tur….. men det er da en værre svigermor 🙂 🙂 🙂
21. maj 2011 at 22:41
Hvad skal man dog også med noget så pjattet som et bord når man har en trillebør 🙂
Jeg vil også på plantemarked!
21. maj 2011 at 23:47
Møn er et fantastisk sted. Jeg har for efterhånden mange år siden gået på Rødkilde Naturhøjskole – det blev en uforglemmelig oplevelse 🙂 Må vist snart en tur forbi igen. Jeg har i år købt Jacobsstige fra frø af. De kommer rigtig flot og jeg glæder mig meget til at se den i blomst – tror vist nok den er blå!?
22. maj 2011 at 8:16
Det lyder som en herlig dag. Jeg er vild med trillebørbilledet – det fortæller bare så meget bl.a. hvorfor svigermor ikke magter at gøre så meget ved haven 🙂
22. maj 2011 at 15:30
Hi hi,kan lige høre hende.
Lidt sjovt med den jakopstige. Vi har igår fundet (og reddet)den sidste jakopstige fra tante Dorte.
22. maj 2011 at 16:56
Hej Ina.
Det lyder til at du havde en herlig dag ved din svigermor – super genial løsning at bruge en trillebør som havebord.
Ha´en god søndag aften.
Knus Hanne Bente