Officielt overtog vi huset i august, men aktiviterne startede langt før, så her er et lille tilbageblik på 2013. Nogle af tiltagene vil blive mere udførligt beskrevet i senere indlæg.

I april blomstrede græsplænen med alle forårløgene og var det smukke indslag. Indenfor var der fuld gang i fordeling og oprydning af husets inventar. En omfattende proces, som forsatte de næste par måneder.

I maj blev der også tid til en pause og lidt lokal læsning.

I juni begyndte rosenfloret. Der er rigtig mange skønne roser i haven. Indenfor ryddede vi stadig op.

I juli kom der gang i projekterne. Det første spadestik til terrassen blev taget.

Vinduerne blev malet.

Skuret blev tømt og revet ned.

Jeg havde plantet mine forspirede lathyrus fra havestuen derhjemme ud i juni, og de kviterede nu med masser af skønne duftende blomster i juli.

I august havde skuret fået tag, vægge og maling. Det blev oktober før der kom gulv, og vi kunne tage det i brug. Men udefra så det flot ud.

I september blev terrassen færdig.

Vi fik også besøg af køer i haven. Det er nok noget, der skal tages højde for, når haven skal beplantes.

I oktober fik vi tømt huset helt.

I november gik håndværkerne i gang med at fjerne vægge og gulv.

I december havde både murer, vvs og elektriker været i gang, og det første lag beton lagt ud over isolation og gulvvarme.
Der skete en hel del i 2013, og hvis alt går vel, sker der nok endnu mere i 2014.
