Det gamle brændekomfur som altid har stået i huset.
I mandags ringede mureren til mig og spurgte om Norma skulle tilsluttes, eller om hun bare skulle stå til pynt. Problemet var, forklarede han, at røg afgangen på sådan en gammel dame er firkantet og sidder lidt til siden. Afgangen passer derfor ikke med skorstenen, nu der var kommet isokern i. Samtidig frygtede han også, at vi ville få problemer med, om skorstensfejeren ville godkende det hele, når vi fik sat en ny brændeovn op.
På gulvet, klar til montering.
Ina og jeg var nu ret enige om, at når Norma skulle have en fremtrædende plads i huset, så skulle hun også kunne bruges. Også selvom det kom til at koste noget arbejde. Det er ikke sikkert, det bliver så tit, vi fyrer hende op, men tilsluttes skal hun. Det er jo ikke en museumskulisse, vi bygger.
Heldigvis havde jeg snakket med skorstensfejeren i forvejen, og eftersom at Norma altid havde stået i huset og stadig sidder på den samme skorsten, er der ikke tale om en nyinstallation. Norma behøver derfor ikke leve på til de samme krav, som en ny brændeovn. Skorstensfejeren var meget hjælpsom og tilbød at komme og vejlede under opmuring, så vi ikke bagefter kom til at stå med noget, der ikke kunne godkendes.
Vi var derfor lidt spændte på hvor langt mureren var nået, da vi kørte ned for at se til byggeriet i weekenden. Og jo, der var blevet gået til den. Det nederste af skorstenen havde været åbnet og lavet om, og der var blevet muret et firkantet røgrør ind, der passede til Norma’s afgang. Der var sat stål profiler ind til at bære hende og fræset ud i væggen til toppladen.
Væggen ved skorstenen, hvor der er gjort klar til Norma
Det ser ud til at Norma kan komme i gang igen, men hun er blevet en dyr dame.
—–
Herunder lidt flere billeder af hvor langt mureren er nået.
Der er blevet lavet hul til den kommende hoveddør
Den nye væg er blevet filset
