Huset i Busene

sommerhus – have – Møn – ture – renovering

Der er smukt og visse udfordringer

| 0 comments

Huset i Busene er et idyllisk hus, som selv under renoveringen har masser af smukt at byde på langs husmuren.
Rose New Dawn

Her er rosen New Dawn foran et af de nyindsatte vinduer. Jeg klippede den helt i bund i efteråret, så håndværkerne kunne komme til. Det tog den ikke skade af, og har skudt godt med masser af roser. Håndværkerne har nok brummet lidt over den alligevel 😉

New Dawn

På vestgavlen af huset står der også en New Dawn, som også fik en kraftig beskæring, da den var vokset meget vild og spærrede for gennemgangen rundt om hushjørnet. Her slutter så det skønne på vestgavlen…

Varmepumpe

Den super nødvendige varmepumpe, som tager luft ind til produktion af varmt varm til bl.a. gulvvarmen, er nu sat på plads. Er den stor eller er huset meget lille? er der sikkert nogen, som tænker. Begge dele kan jeg svare ja til, og nogen æstetisk skønhed er det ikke. Det er en af mine udfordringer, at få den til at falde ind i bondehusidyllen. Jeg kunne fristes til at lade en efeu dække den helt eller få bygget en kasse med vandrette lameller a la franske skodder. Det sidste kunne sikkert godt lade sig gøre, bare lidt dyrt. Det med at lade planter vokse op ad den, er nok ikke så godt, men måske kunne den indhegnes af buske. Der skal bare være luft omkring den, ellers virker den ikke efter hensigten. Jeg er gået i tænkeboks og modtager gerne idéer.

Hul Sokkelstolper

Den står i hvert fald fast nu på sokkelstolperne, som vi gravede ned en meget varm dag for en uges tid siden. Det skal lige tilføjes, at Klaus tog den største tørn af gravearbejdet, og han tager sig også af de indvendige tekniske udfordringer med varmepumpen og tilbehøret. Dem er der også en del af.

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield