De ligner kolibrier, når de står stille i luften og suger nektar af blomsterne. Det er det ikke på disse breddegrader. Det er duehalen, som smæsker sig i blomsterfloret.
Den kommer frem i skumringstimen og det er nu ikke alle blomster, som den kan lide. Her i min have er det phloxen, som den har udset sig, som sin yndlingsnektarleverandør. Den er stor, ca. 5 cm i vingefang, og det er det, som gør at man lægger mærke til den.
Det er en smuk aftensværmer. Den er også ventet. Sidste år ved samme tid bemærkede vi den og undrede os over, hvad det var for et væsen, indtil jeg læste om den på en anden blog. I år har vi kigget efter den i den sidste tid, og her til aften var den der igen, og kun i phloxen. Den kan sikkert også lide andre blomster, men hos os er det altså phlox, der er favoritten.
Du kan læse mere om den HER.
1. august 2014 at 0:23
Hej Ina, sikke en speciel aftensværmer, den har jeg da aldrig set. Hvor er du heldig og godt at du nåede at være hurtig på aftrækkeren, så vi lige fik et kig med. Tak for det. Super godt billede.
1. august 2014 at 8:55
Jeg har også kun set den her på Møn i og ved sommerhuset, men den er vist set over hele landet.