Huset i Busene

sommerhus – have – Møn – ture – renovering

Den store terrasse

| 0 comments

Til et sommerhus hører der en terrasse, hvor man kan nyde dagens måltider i sol eller under parasollen. Helst en sydvestvendt af slagsen. Der skal også helst være plads til at flyde ud, slikke sol, tage en morfar, læse en god bog, en god kop te eller bare slappe af. Man er i sommerhuset, når man har ferie og holder fri.

Huset i Busene havde ikke sådan en terrasse, da vi overtog huset. Der stod en bænk på græsset ved havedøren, og det var fint synes svigermor. Terrænet skrånede meget, så vi synes nu, at det var bøvlet, når man forsøgte sig med et bord og stole ved bænken, så vi gik hurtigt i gang med at anlægge en terrasse i juli 2013.
Terrassen første spadestik
Her bliver første spadestik taget af Christoffer og Babette, som knoklede løs trods hedebølgen. Nogen vil måske synes, at det var underligt at gå i gang med at anlægge en terrasse før renoveringen af huset gik i gang. Men sådan blev det, og det har vi ikke fortrudt.
Terrasse uden græs
Den skulle være stor, som en sommerhusterrasse skal være, så der er plads til hele familien og lidt til.
Terrasse med sokkelstolper
Sokkelstolperne er næsten på plads.
Terrasse med lægter
Lægterne er af trykimprægneret træ og plankerne er af lærketræ. Lærketræ holder længe og man kan vælge, som vi har gjort, at lade det være ubehandlet. Det bliver gråt med tiden, men nemt at holde.ITerrasse natarbejdeI de sene augustaftener blev husets lamper sat udenfor, så arbejdet kunne fortsætte, selv om mørket kom.
Terrasse næsten færdig
Næsten færdig.
terrasse
I september var den endelig færdig. Her med en del af arbejdsholdet.
Clematis tangutica lambton park
Jeg fik skåret tre huller ud til klematis. Her er det den gule Clematis tangutica ‘Lambton Park. De andre er en hvid montana grandiflora og en blå Blue angel.
Terrassen 2014 sommer Terrassen 2014
Her i sommeren 2014 er den for alvor taget i brug. Endnu mangler flyd ud stolen, men den kommer snart 😉

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield