På Møn kommer jeg tættere på naturen og dyrene. Det er dejligt, men det kræver også lidt tilvænning. Jeg er ikke så vild med slanger. Det er faktisk et af de få dyr i den danske natur, som det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg møder.

Men der er snoge i Busene. Sidste år mødte jeg et par af de fuldvoksne på ca. en meter i længden. Det er helt almindeligt, fandt jeg ud af efter et par opslag på nettet, og det var snoge og ikke hugorme. De er helt fredelige, så jeg har ikke noget at frygte. Jeg skal bare vænne mig til dem. Det prøver jeg også på. I weekenden fik vi besøg af denne lille fætter. Ca. 10 cm i længden, så den var meget ung. Måske lidt enfoldig også. Den var fuldstændig upåvirket af, at vi sad ved siden af på terrassen og drak te.

Den blev der resten af dagen og solede sig, og ind imellem tog den sig en tur længere hen af terrassebrædderne. Næste morgen var den i græsset mellem terrassen og skuret. Der blev den, selv om jeg gik frem og tilbage mange gange. Et par gange prøvede jeg at provokere den, for at se om der var liv i den.

Snoge er fredede, så man må ikke slå dem ihjel. Det kunne jeg nu heller ikke drømme om. Jeg tænkte lidt på, om jeg skulle flytte den ud af min have. Den var ikke større end, at det nemt kunne lade sig gøre. Det gjorde jeg ikke. Den havde det helt fint med vores tilstedeværelse, og jeg må indrømme, at jeg efterhånden heller ikke havde noget problem med, at den var der. Jeg er nok ved at vænne mig til snogene.