Huset i Busene

sommerhus – have – Møn – ture – renovering

Køkken på vej

| 0 comments

Juleferien har stået i køkkenets tegn. Elementerne fra Ikea blev leveret kort før jul, og efter et par juledage i Ugerløse drog vi til Busene for at sætte køkken op. Desværre var Klaus kommet til skade med sin ene hånd. Der var en utæthed i taget på huset i Ugerløse, og i et forsøg på at udrede det, var han så uhelheldig at falde ned fra taget juleaftensdag. Han nåede at gribe fat i tagrenden med hænderne, så han faldt ikke helt ned. Men følgen blev at højre hånds pegefinger måtte sys med 5 sting og tommelfingeren var forstuet. Det var ikke de ideelle handyman hænder til at sætte køkken op. Vi gik derfor meget stille til værks med køkkenet i Busene.
Ina laver køkkenskuffe
Vi fik samlet de første kabinetter, taget nye beslutninger, indgået forlig og gået på kompromis med lidt af hvert i de følgende dage. Ikea er nok ikke værre end andre køkkener, men der er godt nok mange skruer og dimser og ting, man ikke lige havde regnet med. Der var også nogle af vores egne opmålinger, som viste sig at kræve opfindsomme tilpasninger, da realiterne viste sig. Men pyt, så bliver det vores køkken og ikke kun en side fra et Ikea-katalog. Klaus bander i disse minutter over Domsjövasken og Elverdamsarmaturet, som ikke lige passer sammen. Citat “Det er noget plut, og gummiringen er noget lort”.
VaskMen nu er de første skuffer sat i og noget af bordpladen på plads, så det iskolde skurkøkkens dage er talte. Vi når ikke at blive færdige i denne ferie, men køkkenet er på vej.køkkenskufferKøkkenskuffe

Skriv et svar

Required fields are marked *.


WordPress Anti-Spam by WP-SpamShield