I forhaven har jeg sat et par stativer af hasselgrene. De er bare stukket ned i jorden i en rundkreds og bundet sammen med ståltråd i toppen og midt på. De fungerer helt fint her en god måneds tid efter, og har holdt balancen i sommerens regn og rusk. Op ad det ene vokser ærteblomster, lathyrus. Det er Winston Churchill, som lyser godt op med sin knaldrøde farve, og så dufter den trods sit cigarrygende navneforbillede helt vidunderligt.

Jeg fik sat ærteblomsterne ret sent, ind i juli måned, og jeg var noget spændt på, om de ville blive til noget. Men det er gået over al forventning. De har klaret sig fint med at være alene hjemme det meste af ugen uden vanding, og nu blomstrer de fint sammen med irlands klokke i forhaven.

Der er lige før man tror, at der er cikadesang i baggrunden til ærtebomsterne.

Men der er nu bare græshopperne, som man kan høre. Jeg fik øje på en af dem, som sad helt kamuflerende i stokroserne.