Vi har haft et par skønne dage på Møn her i påsken. Der har været tid til afslapning, god mad og drikke, havearbejde, loppemarkeder og så selvfølgelig gåture i området. En tur i Klinteskoven er ikke til at komme udenom, især ikke når foråret er kommet, og de blå anemoner er sprunget ud.
De blå anemoner er lidt tidligere på færde end de hvide, og der er mange af dem nu. Det er der også af andre forårsbebudere. Vi så guldstjerner i grøftekanten og skovmærker på vej i skovbunden.
Derefter fortsatte vi turen gennem Klinteskoven op til Kongsbjerg. Herfra er udsigten fantastisk ud over Møn og Falster, selv med let dis for solen.
Der er Mandemarke bakker lige nedenfor, og vi tog en tur igennem lågen og et stykke derudaf før vi gik tilbage ad vejen og passerede foden af Høvblege.
Her er man ikke i tvivl om, at vi er i et vandretursområde.
Vi er faktisk midt i Camønoland, som det kan ses på skiltene. Camønoen åbner officielt d. 18. juni, men der er allerede godt gang projektet, som man læse mere på hjemmesiden og også kan følge på Facebookside.
28. marts 2016 at 21:21
Så dejligt – glæder mig til at komme hjem til Møn!
28. marts 2016 at 22:33
Hvor er det nogle fine billeder 🙂 Jeg får lyst til at gå turen, når jeg læser din beskrivelse 🙂