Nu er der ikke lang tid til, at jeg åbner havelågen og byder haveinteresserede og andet godtfolk indenfor i vores fritidshave. Det er ikke nogen stor have, og den er endnu på vej mange steder. Men den har en skøn beliggenhed i de fredede bakker på Østmøn og med udsigt til Østersøen. Haven prøver jeg at tilpasse forholdene, og den er dyrket miljøvenligt uden brug af sprøjtegifte. Der er kvashegn til grenaffald, og der er netop blevet etableret en tredelt kompost til vamekompostering. Der er ikke nogen køkkenhave, men der bliver dyrker urter og grønsager sammen med blomsterne i staudebedene. Jeg er vild med blomster og urter, så der bliver hele tiden plantet nyt og byttet rundt.
Jeg holder åben have i Haveselskabets regi sammen med to andre fantastiske haver på Østmøn. Den ene er Keld og Hans’ have, som sidste år blev kåret som Danmarks dejligste have på TV2 Fri, og den anden er Mette Folmers have, som også er beskrevet i Eva Sandner Gravesens bog Haveelskernes haver.
Jeg har travlt med at få gjort haven klar i disse dage og har lidt sommerfugle i maven. Men jeg glæder mig til en dag med havebesøg og havesnak. Kom endelig forbi, hvis du har tid og lyst. Der er kaffe/te på kanden og et par saftige kager.
D. 28 maj kl. 12-17, Busenevej 48, 4791 Borre