Ellekoglerne er endnu grønne her i september, og de er rigtig fine i en krans. Der er elletræer lige i nærheden af sommerhuset, så koglerne er nemme at få fat i. De sidder flere stykker sammen på en forgrenet stilk, og det er vigtigt at få stilken med, når kransen skal bindes.
Det bliver en tung krans, så selve kransen skal være af halm, meget tyk ståltråd/hegnstråd eller andet der kan holde formen. Her har jeg brugt en frisk hasselgren, som jeg har bøjet til en krans, og bundet sammen med vindseltråd. Koglegrenene samles som små buketter og bindes på kransen med vindseltråd.
Der færdige krans på køkkendøren…
Men kort tid efter flyttede den ind i gangen ved siden sommerhatten. Det er september og endnu varmt, så hatten er stadig i brug. Koglerne bliver efterhånden brune, og til den tid passer den fint som en vinterkrans.
Efter en vejrmæssig lidt blandet sommerferie bød weekenden på et par skønne sommerdage, som vi har nydt på terrassen og i haven. Solbærene er modne, og den gamle busk leverer stadig super lækre solbær.
Jeg har plantet et par aflæggere af busken ved siden af, men de har det hårdt. Rådyrene gnider sine gevirer mod dem og spise bladene, så de bliver jævnlig sat langt tilbage i væksten. Jeg har lidt halvhjertet sat hegn rundt om dem. Nu skal jeg have sat det ordentlig fast, så rådyrsvandalismen kan stoppes imens buskene vokser sig store. For den store busk klarer det uden problemer.
I går plukkede jeg 2 kilo solbær og lod mindst lige så mange sidde tilbage. Dem kan fuglene eller andre gæster i Huset spise. Det kan også være, at jeg plukker flere næste gang, jeg kommer. Vi spiser meget marmelade, så det skal nok blive afsat.
De blev syltet med rørsukker og citronsaft og hældt på diverse genbrugsglas. I dag fik jeg kreeret labels af mønstret papir fra gemmerne, og hvidt papir til at skrive teksten på. Jeg har brugt limstift, og det plejer at holde fint. Labels er praktiske, fordi lige om lidt begynder brombærsæsonen, og så skal de også syltes og på glas. De har nogenlunde samme farve, så det kan være svært at skelne indholdet i marmeladeglasene fra hinanden.
Lige til sidst et billede af solbærsnitterne, som sønnen frembragte for et par uger siden til byfesten for et par uger siden. Det var det sidste glas solbærmarmelade fra sidste års høst, der blev brugt til formålet. De laves på samme måde som hindbærsnitter, bare med solbærmarmelade, og de smager skønt.
I dag har det været et skønt vej med sol og ikke ret meget vind til en forandring. Næsten helt forårsagtigt og helt oplagt til en lang vandretur. Vi går rigtig mange ture, når vi er her. Der er mange muligheder lige udenfor vores dør, men i dag tog vi bilen og kørte til Ålebæk Strand. Vi parkerede for enden af Ålebæk Strandvej, hvor der er en fin parkeringsplads. Herfra gik vi ad stien ned til stranden og gik langs strandkanten.
Det er en nordvendt stenstrand og klinter, der visse steder er ret høje. Her ligger Øksnehøj, der er 32 m over havet. Der er ikke nogen egentlig sti lags stranden, men det er helt fint at gå på stenstranden.
Vi gik op fra stranden til “Stenkisten“, som er et fortidsminde med en langdysse. Der er ikke andet at se end stenene, men et fint afbræk på standturen, og herfra er der udsigt både til havet og landskabet omkring med marker og skove.
Vi fortsatte turen langs strandkanten til Lilleskov, hvor vi drejede af og gik igennem skoven til Stubberup Havevej. Det er en privat skov, så man skal holde sig på stierne. Men der er nok at se på, selv på en januardag. Bladløse træer kan noget andet.
Der er en del stier igennem skoven. Vi bruger ofte OpenStreetMap, når vi er på tur. Den er mere detaljeret en Googlemaps, når du kommer udenfor almindelig vej. Man kan selv tilføje stier og seværdigheder til OpenStreetMap, hvis de mangler.
Et stykke inde i skoven ligger en sø omkranset af rhododendron, sådan helt for sig selv. Der må have været en park eller stor have her en gang, ellers ved jeg ikke hvorfor.
Det er store rhododendron, så de har været her i mange år, og til maj-juni må det være et fantastisk syn, når de blomstrer. Jeg tror, at det bliver til et genbesøg om 4-5 måneder. Man kan nemt komme hen til dem fra Stubberup Havevej. Eneste hage er at man skal finde et sted at parkere, hvis man kommer i bil den vej.
Vi fortsatte vores tur ad Stubberup Havevej og drejede af ved Birkedalsvej, for så at ende på Ålebæk Strandvej. Det blev ialt en tur på knap 7 km langs vandkanten og i smukt kuperet landskab.
Til sidst købte vi en bakke økologiske æg på stien ned til Ålebæk strand fra en solgul vejbod.
